Brugen af krydderurter i haven

TILBAGE til INDEX

Har De nogensinde smagt en ret, der er krydret med friskplukkede og hakkede aromatiske krydderurter? Hvis De ikke har, så prøv det til foråret. De kan slet ikke forestille Dem, hvor sund og velsmagende en sådan ret er. Hvis De har have, så sæt fem, seks kvadratmeter af på et solrigt sted til krydderurter. Isop, rosmarin, bønneurt, merian, lavendel og rude kan dyrkes som stenhøjsplanter, mens pibeløg, pebermynte, peberrod, løvstikke og krusemynte foretrækker halvskygge. Selv på altanen og i vindueskarmen trives krydderurterne. Citronmelisse, løvstikke, hjulkrone, bønneurt, persille, etårig pibeløg, merian og salvie egner sig til at dyrke i altankasse. Persille, pibeløg, basilikum, bønneurt, merian, dild, salvie, timian og rosmarin kan også drives frem i urtepotte, og karse kan nøjes med fugtigt vat i plastbakker. Efter en uges forløb kan man selv om vinteren begynde at bruge af den, hvis den bare står lyst og i stuetemperatur.
I en almindelig husholdning er det nok med en plante af hver følgende: løvstikke, esdragon, rude, lavendel, rosmarin, isop og timian. Bortset fra løvstikke og esdragon egner disse planter sig til stenhøj, terrasse eller gårdhave og forrest i staudebedet. Af bønneurt, pibeløg, hjulkrone, basilikum, salvie, oregano, fennikel, peberrod, selleri og koriander bør man have 5-10 planter, og 10-20 af pebermynte, bukkar, merian, citronmelisse og portulak, idet man må huske, at en del af citronmelissen senere skal tørres. Dild såes med en måneds mellemrum og i en meters længde, så man sommeren igennem kan hente frisk dild. Det samme kan man gøre med persille, hjulkrone og purløg, som også bruges som grønt drys hele sæsonen.
Indendørs kan man dyrke ingefærrod og citrongræs i potter. Etårige planter såes i bede, flerårige kræver et voksested, der året igennem opfylder plantens miljøbetingelser.
Mange planter kan såes tidligt på året i kasser, der stilles varmt og lyst (f.eks. i stuen, i mistbænk eller drivhus), og de må ikke plantes ud, før frosten er gået af jorden. Planter, der egner sig til forkultur, er bl.a. basilikum, merian, citronmelisse, paprika, selleri, rude, salvie, timian og isop. Endelig er der urter, der ikke tåler at blive omplantet, og som derfor skal såes direkte på friland, f.eks. dild, hjulkrone, karse, fennikel, koriander, persille, bønneurt og pibeløg. I vækstperioden må man sørge for at luge om planterne og tilføre dem gødning efter behov. De friske urter høstes, efterhånden som man får brug for dem i husholdningen. Urter, der skal tørres, høstes som regel før blomstringen. Undtaget herfra er bl.a. dild, hvor skærmene bruges til eddike og syltning, samt basilikum, isop og bønneurt, der først høstes, når de står i blomst, som det senere vil fremgå under beskrivelsen af de enkelte urter.
En urtehave kræver ikke meget arbejde, og man har umådelig glæde af den. Har De pejs eller grill i haven, så prøv at lave en kylling til på følgende måde: del kyllingen i to eller fire dele, vend stykkerne i olie eller smeltet smør og drys med salt og friske, hakkede urter. Hvert stykke pakkes i alufolie og steger ca. 20 min. på spyd eller grillrist.
En virkelig delikatesse er også små stykker kød på spyd med krydderurter imellem, stegt over åben ild.
En fortrinlig væske til flambering får man ved at lade friske, hakkede urter, peber, paprika og citronskal trække i vodka eller gin. Blandingen skal stået par timer og hældes derefter over det knap færdiggrillede kød og antændes. Herved får kød en helt speciel smag og pragtfuld duft.
Når man betænker, hvor megen gavn vi har af krydderurter, med hensyn til bed og sundere ernæring og mere velsmagende retter, kan det kun anbefales at tage den gamle tradition op og gå i gang med at anlægge sin egen urtehave.
Det er en fornøjelig og sund fritidsbeskæftigelse, ja, man fristes faktisk til at sige at det sætter krydderi på tilværelsen.

Feber-nellikerod, Geum urbanum