Krydderurter som lægeplante

Mange krydderurter er fortrinlige som lægemidler, men i madlavningen bruges så uendeligt små mængder, at den helbredende virkning ingen betydning får. For at opnå den rette medicinske virkning skal de tilberedes på en anden måde og indtages i større portioner. Indvirkningen på det menneskelige legeme er forskellig, alt efter urternes sammensætning. Således virker f.eks. salvie, isop og ingefær svedhæmmende,og paprika styrker hjertet. Malurt, havtorn, humle, mynteblade, valmue, citronmelisse, hyben, bukkar, laurbær og dild er nerveberoligende, hvidløg og rude modvirker sclerose, og hvidløg og humle er godt for forhøjet blodtryk. Isop, valmue og timian bruges som brækmiddel og lindrer hoste. Muskatnød, muskatblomme samt citronmelisse styrker nerverne.
Der findes krydderurter, der øger appetitten og fremmer fordøjelsen. Planter af læbeblomstfamilien som, citronmelisse, pebermynte og merian styrker både mave og appetit, og det samme gør malurt, kalmus, kvan, paprika, peber, peberrod, muskatnød, muskatblomme, bukkar og lakridsrod.
Hvidløg, timian, isop, bønneurt, merian, bibernelle, salvie, mynte og citronmelisse forhindrer diarré, hvis man har spist tunge, fede retter.
Planter og urter, der indeholder pektin og organiske syrer, fremmer afføringen og har en gavnlig virkning på tyktarmens funktioner. Hertil hører appelsin, citron og rønnebær.
Andre urter virker galdedrivende og har i det hele taget en gunstig indflydelse på galdevejen. Tungt fordøjelige retter bør derfor tilsættes peberrod, sennep, malurt eller bynke. Rosmarin, mynte, enebær, berberis, brøndkarse og gurkemeje udskiller galden og anbefales derfor som krydderi til fede spiser.
Nogle urter er vanddrivende og medvirker til at udskille skadelige stoffer i kroppen. Det er bl.a. humle, hjulkrone, rønnebær, berberis, løvstikke, persille, bibernelle, muskatnød og -blomme. Bønneurt er gavnlig for bugspytkirtlens funktioner.
Friske rudeblade (i små mængder), persille, timian, kryddernellike, koriander og anis forhindrer dårlig ånde og svedlugt.
Visse krydderurter anses for at være afrodisiaske, dvs. de øger kønsdriften. Det skulle bl.a. være peber, selleri, persille, pebermynte, vanille og bønneurt. Humle og dild derimod nedsætter kønsdriften.
Endelig findes der urter, der kan have fosterskadelige virkninger, og som derfor ikke må indtages i større mængder af gravide kvinder. Det gælder især rude, rosmarin, sennep, kommen, kanel og enebær samt overdrevne mængder af persille.